Klovnekaravanen.dk
Hvad er en hospitalsklovn?
|
Klovne har alle dage spejlet og forstørret menneskesjælens glade og triste sider. Traditionelle klovne gør det som entertainere foran et publikum, mens en omsorgsklovn gør det i kontakten og nærværet til en anden person
Fokus er på kontakten – den kærlige klovns humor kommer fra hjertet - ud af leg
Når en omsorgsklovn arbejder på et hospital, kaldes den en hospitalsklovn. En hospitalsklovn er patientens ven, en tillidsskabende legekammerat
Mennesker har behov for at vide, at der er nogen der tager sig af dem. Dette er særlig påkrævet når man er syg. Operative indgreb og medicinsk behandling er ikke nok til at helbrede mennesker, omsorg og kærlighed er også vigtigt. Hospitalsklovnen kan være den eneste ikke-skræmmende fremmede voksne person, som et sygt barn møder
Hospitalsklovnen bringer leg og latter ind på hospitalet. Klovnen på et hospital bringer glæde og håb til patienter, pårørende og personale
Klovnekaravanen klovner med børn på hospitaler. Formålet er at trøste, opmuntre og adsprede de syge børn.Klovnen kan skabe kontakt til et bange og sygt barn i en verden, der i øvrigt er fuld af fare og ubehag, og kan være et muntert indslag i en ellers trist hospitalsdag
|